Produkter

Mofomo tilbyder forskellige moduler baseret på API, som er klar til brug på dit website. Vores magi kan:

  • Registere mobilnummer på brugeren af dit website
  • Informere om produkt/browser/skærmstørrelse mm. når din webside besøges
  • Verificere gyldigheden af et mobilnummer
  • Indhente kontaktoplysninger til et mobilnummer
  • Afsende SMS’er
  • SIM ID

    Automatisk opslag af brugerens mobilnummer på mobile websider

  • DEVICE ID

    Identifikation af brugers apparat, skærmstørrelse, browser mm. så design og layout kan optimeres

  • OCH ID

    Se hvilket teleselskab eller operatør en brugers mobilnummer tilhører, og be/afkræft at det eksisterer

  • NUMBER ID

    Din mulighed for at lave et telefonnummer-opslag og indhente kontakt oplysninger

  • SMS

    Sikker og stabil afsendelse af SMS'er i alle størrelser til hele verden

Sim ID

SIM ID giver muliged for at registrere mobilnummeret på de brugere som besøger dit website. Det kræver dog at besøget bliver foretaget fra en mobiltelefon som er koblet på mobilnetværket.

SIM ID kan:

  • anvendes til “Ring mig op”-funktion.

  • anvendes til at logge brugere automatisk ind på website.

  • anvendes til automatisk at udfylde kontakt-oplysninger ved at kombinere med NUMBER ID.

  • let integreres via simpelt API.

Hvordan virker Sim ID?

Når brugeren anvender en funktion på dit mobil website, som er koblet til SIM ID, sker der følgende:

  1. Din webside sender kortvarigt brugeren videre til en side på SIM ID serveren hvor du angiver en retur-URL.

  2. SIM ID serveren redirecter brugeren tilbage til den angive URL, med information om brugerens tlf.nr.

Hvordan bruger du Sim ID?

Der er 2 metoder du kan bruge SIM ID på:

Almindelig header redirect
Brugeren redirectes forbi de forskellige sider, tilbage til den specificerede url. I retursvaret kan telefonnummeret afleveres via GET eller POST.

JavaScript-version
Som alternativ til omdirigeringerne i browseren kan SIM ID’en udføres med et stykke JavaScript, som hentes fra SIM ID serveren. Dette JavaScript udfører samme procedure som ovenfor, men uden at brugeren oplever at blive redirected. Nummeret afleveres på denne måde som en JavaScript-variabel, der kan benyttes i siden. Løsningen forudsætter naturligvis JavaScript-understøttelse, som er fraværende på et mindre segment af browsere. Dette segment omfatter dog versioner af IE Mobile.

Tekniske beskrivelser

Hvordan virker SIM ID?

SIM ID virker som udgangspunkt i Danmark for mobilkunder hos danske teleoperatører, men der er mulighed for at udvide til andre lande. Mere information kan rekvireres her.

For at være identificérbar skal brugeren besøge dit website via en mobildataforbindelse hos sin teleoperatør, eksempelvis en GSM-* eller 3G-forbindelse. Mobiltelefoner og laptops som er forbundet til nettet via Wi-Fi eller kabel kan ikke identificeres. Mobiltelefoner på dataroaming i udlandet kan heller ikke identificeres.
* GSM-forbindelser dækker for eksempel over GPRS og Edge-teknologierne.

Brugere der kommer på nettet via en nyere telefon kan, på baggrund af deres indstillinger, blive routet via en internet IP, kontrolleret af operatøren. SIM ID af disse IP-routede telefoner fungerer efter hensigten hos 3, Telia og Telenor, mens TDC ikke tilbyder identifikation af disse brugere. Det vides pt. ikke, om TDC har planer om at ændre på dette.

Guidelines til implementering

  • Funktionaliteten bør kun anvendes til brugere, som tilgår dit site eller din tjeneste på mobiltelefonen, dvs. på dit mobilsite, eller på desktopsitet hvis du ud fra User Agent eller skærmstørrelse kan antage at brugeren browser på mobilen.

  • Lykkes det at identificere brugeren, bør dit website fortælle konkret hvad der er foregået (Du er nu tilmeldt vores SMS-tjeneste på mobilnr. ….....), og samtidig give brugeren mulighed for at fortryde handlingen med det samme.

  • I nogle tilfælde kan det være en god idé, parallelt med eller efterfølgende SIM ID’en, at tilbyde et alternativ hvor brugeren selv får lov at indtaste et mobilnummer.

  • Lykkes det ikke at identificere brugeren, bør der altid være en fallback-side hvor brugeren får mulighed for at indtaste sit mobilnummer.

  • I nogle tilfælde kan det være en god ide ikke at sende nummeret med ud i telefonen, men i stedet få det returneret via POST.

  • Når en bruger ikke kan identificeres, kan det overvejes at gemme denne oplysning i en cookie hos brugeren, så fallback-versionen kan vises næste gang brugeren besøger siden på den samme mobiltelefon.

Juridiske Begrænsninger

Du skal sikre dig, at din tjeneste til en hver tid overholder god markedsføringsskik og persondataloven. Du skal altid gøre brugeren opmærksom på, at du forsøger at hente deres nummer ved en given handling, således at det altid er brugeren selv der initierer opslaget.